Pædofillipolitik

Pædofillipolitik

Overordnet holdning:
AABYBRO HK ansætter ikke pædofilidømte, efter de har udstået deres straf.
AABYBRO HK suspenderer personer, der er sigtet eller tiltalt for pædofili, fra samtlige aktiviteter, indtil en dom foreligger.
AAAABYBRO HK foretager en fuldstændig eksklusion af pædofilidømte fra samtlige aktiviteter i klubben.

Politik:
AABYBRO HK ønsker at følge Danmarks Idræts Forbunds og Dansk Håndbold Forbunds opfordringer om at prioritere børn og unges sikkerhed mod pædofili samt voksnes omgang med børn og unge i håndboldmiljøet højt.
AABYBRO HK vil forbeholde sig muligheden til at kontrollere trænere og ledere i ”Det Centrale Kriminalregister”, hvor der findes oplysninger om personer, der er dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelser eller seksuelle overgreb mod børn under 15 år.
AABYBRO HK udarbejder et sæt retningslinjer for, hvordan vores trænere og ledere bør omgås foreningens børne- og ungdomsmedlemmer.
AABYBRO HK ønsker løbende en dialog mellem forældre, trænere og ledere om foreningens holdning til pædofili og voksnes omgang med foreningens børne- og ungdomsmedlemmer.
Retningslinjer:
Ture
På ture bør der være mindst en træner/leder ad samme køn som spillerne – eller minimum to voksne trænere/ledere. Kan det ikke lade sig gøre indenfor træner/ledergruppens ressourcer, bør forældregruppen inddrages. Det er vigtigt at kunne følge spillerne overalt uden, at kønnet sætter en begrænsning.
Bade- og omklæsningssituationer:
Trænere og ledere af modsatte køn, må ikke opholde sig i omklædningsrummet under omklædning og bad. Trænere og ledere kan eventuelt opholde sig i omklædningsrummet i forbindelse med taktikmøde, i halvlegen eller efter kampen. Dog skal trænere og ledere altid sikre sig, at spillerne er færdige med at klæde om og bade.
Grænser for kropskontakt:
Trænere og ledere skal være opmærksomme på kropskontakten med spillerne. Berøring af skridt og bryster er altid uacceptabelt!
Håndboldsporten handler meget om følelser og oplevelser. Her skal være plads til både sejrsknus, et klap på skulderen, eller en trøstende omfavnelse til dem, der føler nederlag eller har slået sig. Det er naturligt, at trænere i træningssituationer har kropskontakt med spillerne, idet idræt handler om at bruge kroppen, mærke og beherske. Frygten for beskyldninger om seksuelle overgreb må aldrig føre til, at træneren ikke tør røre sine spillere!
Det enkelte barns/den enkelte unges grænse for kropskontakt skal respekteres!
Omgangstonen:
Trænere og ledere skal være bevidste om deres omgangstone med spillere og derved skabe et trygt og positivt miljø, hvor spillerne trives. Det er vigtigt, at trænere og ledere sikrer og selv praktiserer en omgangstone, som gør at ingen udsættes for verbale krænkelser.
Trænere/lederes eventuelle samvær med børn og unge:
Trænere og ledere bør ikke bringe sig i situationer, som kan give anledning til misforståelser. Isæt bør man være opmærksom på situationer, hvor træneren eller lederes er alene med et barn/ung i andre sammenhænge end i foreningsregi.
Trænere og ledere må ikke misbruge deres position og erfaring i forhold til børnene/de unge.
Trænere/ledere som rollemodeller:
Trænere og ledere skal være bevidste om deres rolle som formidler af håndboldens værdier. Det er vigtigt, at træneren/lederen er bevidst om, at han/hun er rolle model for spillerne.
Indhentning af oplysninger:
Trænere og ledere, der selv er fyldt 18 år, af hold med børn/unge under 15 år i AABYBRO HK skal give tilladelse til, at der indhentes oplysninger om træneren/lederen i ”Det Centrale Kriminalregister”. AABYBRO HK forbeholder sig ret til at tjekke alle nuværende og kommende trænere/ledere. Skulle en træner/leder ikke ønske at blive tjekket, kan denne ikke være træner/leder i AABYBRO HK.
OBS! Disse retningslinjer bør løbende uddybes og fortolkes gennem dialog mellem trænere, ledere og forældre.
Procedurer for forebyggelsesarbejdet:
For at skabe konsekvens i det forebyggende arbejde mod pædofili skal AABYBRO HK, er følgende procedurer vedtaget.
Alle trænere/ledere, der er fyldt 18 år og har omgang med børn og unge under 15 år, skal kontrolleres. Dette gælder også bestyrelsesmedlemmer, der har jævnligt direkte kontakt med børnene/de unge. Det gælder både nuværende og kommende trænere, uanset hvor længe man har været i klubben.
Nye trænere kontrolleres ved ansættelse. Nuværende trænere kontrolleres i efteråret 2004, hvorefter der skal være kontrol med 3 års interval.
Den siddende formand foretager kontrollen, modtager de fortrolige oplysninger og har dermed tavshedspligt på området.
AABYBRO HK har besluttet konsekvent at afvise ansættelse af personer, der forefindes i ”Det Centrale Kriminalregister”.
AABYBRO HK har besluttet konsekvent at afvise ansættelse af personer, der nægter at underskrive en erklæring om, at foreningen kan foretage kontrol af vedkommende. For eksisterende ansættelsesforhold/-aftaler kan AABYBRO HK varsle en væsentlig ændring af den foreliggende aftale og derved efter varslet indgå en ny ansættelsesaftale med tilladelse til indhentning af kontrol.

Mistanke om og afsløring af pædofili:
1. Når mistanken opstår:
Hvis en træner eller leder observerer noget, der giver anledning til bekymring eller mistanke om overgreb på et barn, er det vigtigt, at man forholder sig til mistanken og reagerer. I AABYBRO HK er proceduren, at man ved mistanke henvender sig til formanden, som i samråd med den øvrige bestyrelse vurderer, hvad der skal ske.
Formanden lytter til iagttagelser og konfronterer eventuelt den mistænkte med rygterne, så denne har mulighed for at forklare sig. Hvis klubbens bestyrelse efter grundige overvejelser finder mistanken ubegrundet, skal bestyrelsen gøre alt for at forsøge at få stoppet eventuel sladder eller rygter.
2. Når der er en sag:
Hvis bestyrelsen finder mistanken begrundet, eller der er den mindste tvivl, skal sagen videregives til de sociale myndigheder, og der skal indgives en politianmeldelse. I AABYBRO HK er det formanden, der foranlediger dette.
Der er dog også vigtigt at huske på, at der bagved står et barn og dets forældre, som man selvfølgelig skal tænke på.
Formanden eller en anden denne udpeger skal kontakte forældrene til barnet og orientere om mistanken og den deraf følgende henvendelse til myndighederne. Dette skal ske umiddelbart efter anmeldelsen. Personen, formanden kan udpege, kan være en, barnet nærer særlig stor tillid til, eller en som er tilknyttet barnet, når det er i klubben.
Det er formanden, der beslutter, om resten af holdet og deres forældre skal orienteres.
Formanden er til en hver tid kontaktperson til pressen. Kun han/hende må udtale sig til pressen!
Som tidligere skrevet suspenderes den pågældende træner/leder, mens sagen kører.
Juridiske forhold:
a. Hvad tjekkes?
I henhold til Bekendtgørelse af behandling af personoplysninger i ”Det Centrale Kriminalregister” §36, vedrører de oplysninger, foreningen har mulighed for at indhente, domme vedrørende Straffelovens §§ 222, 224, 225 og 235 samt § 210 og 232 for forhold begået mod et barn under 15 år. Disse paragraffer omhandler forhold vedr. blufærdighedskrænkelse, incestforhold samt forhold vedr. distribution og salg af børneporno.
Bekendtgørelsen giver således ikke mulighed for at indhente oplysninger om domme for anden kriminel aktivitet – som f.eks. tyveri eller narkotikahandel.
kontrolmuligheden, idet de i givent fald er straffet i henhold til Straffelovens § 223 (den såkaldte “lærerparagraf”).
b. Hvem tjekkes?
”Det Centrale Kriminalregister” videregiver kun oplysninger om personer, der som led i en ansættelse eller beskæftigelse har direkte kontakt med børn under 15 år (f.eks. trænere, ledere, holdledere…).
Det betyder, at man normalt ikke vil kunne indhente oplysninger på eksempelvis bestyrelsesmedlemmer eller andre, der kun lejlighedsvis eller perifert har direkte kontakt med børn under 15 år.
Foreningen skal hos de pågældende indhente en skriftlig tilladelse til at indhente oplysningerne.
Ønsker foreningen at indhente oplysninger på personer, der ikke er omfattet af Bekendtgørelsens §36, skal den pågældende selv og af egen fri vilje indhente og forevise en straffeattest.
c. Hvem tjekker ?
DHF anbefaler, at det er de personer i foreningen, som er ansvarlig for at indgå aftaler med trænere og holdledere i børne- og ungdomsafdelingen, også gøres ansvarlig for indhentningen af de fortrolige oplysninger.
d. Tavshedspligt:
De personer i foreningen, der indhenter oplysninger, er underlagt tavshedspligt, idet uberettiget videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister er strafbart.
Det er ligeledes ikke tilladt at videregive oplysninger fra “Det Centrale Kriminalregister”til og fra andre foreninger eller DHF.
e. Underretningspligt:
Som foreningsleder er man omfattet af den generelle underretningspligt, som gælder alle voksne borgere jf. Servicelovens §36:
Den der får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller som lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette socialforvaltningen i den kommune, hvor barnet bor.
Hvis man i foreningen oplever, at et barn viser kraftige signaler om, at det er udsat for psykiske, fysiske eller seksuelle overgreb eller begynder at fortælle om det, har man pligt til at reagere overfor de sociale myndigheder.