Holdfællesskabet HUK Øresund – U17 piger og drenge

Vi har taget initiativ til, at vores piger og drenge på U-17 årgangen kan få en unik oplevelse i efterårsferien 2019
I samarbejde med ”Sports World Global Solutions” kan vi tilbyde 5 dages håndbold Camp i Barcelona:
  • Fly tur-retur til Barcelona med Norwegian, inkl. bustransfer fra lufthavnen til hotellet og retur
  • 4 Overnatninger på ***hotel i Lloret de Mar (I bor 2-4 spillere sammen)
  • Alle måltider inkl. vand
  • 2 x 3 timers træning i Lloret de Mar
  • 4 x træningskampe (2 for pigerne og 2 for drengene) inkl. bustransfer til kampene
  • Master træning med FC Barcelonas træner 2 timer
  • Besøg FC Barcelonas træning inkl. en snak med de danske spillere (Prøver vi at planlægge)
  • Heldagstur til Barcelona med bus inkl. Sagrada de Familia, Passeig de Gracia, Camp Nou og tid til at shoppe i Barça Shop, La Ramblas – fritid til shopping (i alt 8 timer)

Samlet pris pr. spiller på kr. 6.300,-

Deltagerprisen er høj for denne unikke tur, men vi tror og håber at ALLE der tilmelder sig, er parate til at give en hånd med nogle indtjeningsaktiviteter, så vi kan få bragt prisen pr. spillere længere ned. Vi tror på at vi kan få bragt prisen ned til i størrelsesorden 4.500-5.000,-. Så alle der har kendskab til mulige indtjeningsaktiviteter som sponsorer, fonde, legater eller lign.  – byd gerne ind.

Da vi skal rejse med fly til Barcelona i efterårsferien, er flybilletterne den klart største udfordring. Vi har pt. kun flybilletterne på hånden frem til 1. maj til den aftalte pris. Derfor er der en ekstraordinær kort tilmeldingsfrist. Vi er nødt til, at kende antallet af billetter denne dato. Tilmelding efterfølgende kan betyde en ændret pris og/eller man skal med et helt andet fly. Vi skal betale depositum den 10. maj.

Vi tænker at betaling som udgangspunkt er i 6 rater. Det vil være muligt at lave en anden betalingsaftale individuelt hvis man ønsker dette, kontakt Michael Kok eller Jeannette Visbjerg, så finder vi en løsning der passer.

Rateplanen vil se således ud:

  • Senest 10. maj                                  kr. 1.000,00
  • 1. juni                                                    kr. 1.000,00
  • 1. august                                              kr. 1.000,00
  • 1. september                                     kr. 1.000,00
  • 1. oktober                                           kr. 1.000,00 (afhænger af hvor meget der er indtjent)
  • 1. november                                      evt. restbeløb

Rejsedatoer:

  • 15/10: 11:50 København – 14:40 Barcelona
  • 19/10: 16:50 Barcelona – 19:50 København

Links:

https://www.sportswgs.com/xavi-pascual
https://www.facebook.com/sportswgs1/

Med sportslig hilsen

HUK ØRESUND

Kontakt Jeannette Visbjerg for yderligere info