Billetter til Grøn Koncert

Øresund Håndbold tilbyder dig 2 billetter til Grøn Koncert i Valby Parken den 20. eller 30. juli (værdi kr. 500), såfremt du er klar til at hjælpe med oprydningen på pladsen dagen efter. Øresund Håndbold har de seneste år stået for oprydningen efter Grøn Koncert i Valby Parken og da der i år er 2 koncerter i VP, har vi fået opgaven i forbindelse med begge koncerter. Vi skal bruge 20 personer til hver oprydning og billetterne gives til de første 20 der melder sig til hver dato. 

Kontakt person Henrik Naaby 2124 0545 og Michael Franch 2551 7734. 

Mvh Øresund Håndbold

Letsmove, Humlebæk

Letsmove, Humlebæk

Letsmove har 7 års fødselsdag den 29. maj og tilbyder ved indmeldelse på dagen, fri træning i maj + fri træning i juni, (første betaling er pr. 1. juli 2017 …)
Hertil kommer naturligvis nedenstående rabatter på såvel indmeldelsesgebyret samt det løbende kontingent, som også gælder ved indmeldelse på en anden dag.
 
Alle tilbud gælder for alle, både selvtrænere, forældre og søskende …
 
Så tøv ikke med at melde dig ind og støtte samarbejdet med en af vores trofaste store sponsorer, som HUK-Øresund Håndbold har stor glæde af.
 
Samarbejdsaftalen med Letsmove giver følgende rabatter til HUK-Øresund spillere, forældre og søskende
• U16 og U18 spillere – reducerer månedsprisen og oprettelsen for løbende Ungdom BASIS
• Seniorspillere – reducerer månedsprisen og oprettelsen for løbende Ungdom BASIS
• Forældre og søskende – reducerer månedsprisen og oprettelsen for alle medlemskaber
 
 
Med venlig hilsen
HUK-Øresund Håndbold
ØH afholdt generalforsamling den 15. maj 2017

ØH afholdt generalforsamling den 15. maj 2017

Øresund Håndbold afholdt generalforsamling den 15. maj 2017 i Langebjerg Hallen

Den nye bestyrelse ser ud som følger:

  • Formand Michael Kok
  • Næstformand Finn Andersen – nyt medlem
  • Kasserer Henrik Naaby

Øvrige oplysninger:

  • Regnskabet for 2016 viser et overskud på kr. 3.441 og der budgetteres med et overskud i 2017 på kr. 14.300
  • Det er på generalforsamlingen besluttet at ændre regnskabsprincipper for 2017 – så trænergodtgørelser og andre udgifter periodiseres, så det følger kalenderåret.
  • Det er på generalforsamling besluttet, at bestyrelsen fremover består af 3-5 personer og ikke som hidtil 5-9 personer
  • Det er på generalforsamling besluttet, at kontingenter stiger med mellem 4% til 9%. Det er 2 år siden sidste stigning
  • Bestyrelsen konstitueres på første møde den 1. juni 2017 og alle forslag, ideer, tanker er meget velkommen for, at vi sammen kan skabe en endnu bedre klub og et endnu stærkere økonomisk fundament til fremtiden.
    • Send mail til oresundhaandbold.bestyrelse@gmail.com

Kontingenter i 2017/2018 sæsonen (fra gammel til ny pris)

  • Senior                  kr. 2.250 til kr. 2.355 – kr. 785 pr. termin
  • Old girls               kr. 1.740 til kr. 1.845 – kr. 615 pr. termin
  • U16-U18              kr. 2.100 til kr. 2.205 – kr. 735 pr. termin
  • U14                      kr. 1.710 til kr. 1.845 – kr. 615 pr. termin
  • U10-U12              kr. 1.410 til kr. 1.545 – kr. 515 pr. termin 
  • Mini U6/U8          kr.     840 til kr.   900 – kr. 300 pr. termin
  • Passive              kr.     300 til kr.   300 – en gang årligt
Generalforsamling 

Generalforsamling 

Øresund håndbold afholder generalforsamling mandag den 15. maj kl. 19:30 i Langebjerghallen. Dagsorden ifølge vedtægter. 

Nye træningstider 

Nye træningstider 

Der er kommet nye træningstider pr. 2. maj for stort set alle hold. Herudover har flere hold også skiftet trænere. 

Hjemmesiden vil blive opdateret hurtigts muligt. 

Her er oversigten over træningstider i samlet oversigt. 

U14, U16 & U18 drenge og piger i den kommende sæson

U14, U16 & U18 drenge og piger i den kommende sæson

Holdfællesskabet HUK Øresund går ind i sin 3. sæson og har indtil videre været en stor succes. De forskellige truppe og trænere har fungeret rigtigt godt sammen socialt og der har været spillet masser af god håndbold. Her en præsentation af trænerne for den kommende sæson:

Pigerne i U14 & U16 fortsætter under ledelse af Mads Dam, Claes Dall Hermansen & Nicklas Hemmingsen, der startede med pigerne i sæsonen 16/17 med stor succes. Det er 2 store truppe der har masser af talent og som er meget ivrige efter at træne. Trænerne fortsætter fokus på udvikling af de enkelte spillere og satser i næste sæson også på at deltage på 3 stævner og spille masser af kampe.

U14 og U16 fortsætter sammen med U18 pigerne med masser af op-og-ned træning for at matche niveau hele vejen rundt.

Første træning er mandag d. 1. maj kl. 17.00 i Rådhushallen.

I vores U18 pige trup kommer vi til at møde stort set hele U16 pige holdet fra sidste sæson + et par ekstra og de fortsætter med Alex Voss som træner og Heidi som holdleder. Det er en meget socialt stærk trup og som for det meste møder til træning alle sammen. Pigerne træner med/i forlængelse af U16 pigerne og de kommer også til sparre med vore yngste seniorspillere.

Første træning er tirsdag d. 2. maj kl. 19.30 i NKK hallen

U14 drenge som igen næste sæson bliver en stor, talentfuld og spændende trup fortsætter Thomas Skødt Nielsen som træner. Det er tredje sæson i træk at Thomas står med ansvaret for en stor U14 drengetrup og det har han klaret med stor succes. Vi satser igen i næste sæson på 3 hold, så der er plads til alle.

Der er opstartsmøde for U14 drenge og forældre torsdag d. 4. maj kl. 19.00 i Egedalshallen. Alle er velkomne.

U16 drenge skal I næste sæson trænes af Thomas Madsen, der er en af klubbens mest rutinerede trænere. Han har igennem de sidste mange år trænet ungdomshold fra U10-U18 og tillige fungeret som assistenttræner for vores bedste herrer i de sidste par sæsoner. Årgang 02 og 01 er 2 årgange der fungerer rigtigt godt sammen socialt, samtidig med at det er en talentfuld årgang, så vi er spændte på at se hvad det kan udvikle sig til.

Første træning er mandag d. 8. maj kl. 18.00 i Langebjerghallen, hvor alle eksisterende og nye spillere er velkomne.

U18 drenges trænerteam til næste sæson er Camilla Toth og Nicolaj Jensen. Camilla har fulgt 00 årgangen i nogle år, så hun kender drengene rigtigt godt. Nicolaj, bedre kendt som Nico, er ny i HUK Øresund. Han kommer fra Ydun, hvor han blandt andet har stået i spidsen for deres meget dygtige årgang 97, der har været til DM flere gang og i sidste sæson trænede han Yduns 2. division herre. Vi er spændte på hvad de to trænere tilsammen kan få ud af vores talentfulde og ikke mindst træningsivrige drenge. Har du lyst til at høre mere om hvordan vi I HUK/Øresund arbejder med holdet og den enkelte spiller, er du mere end velkommen til at kigge op. Vi holder et åbent opstartsmøde mandag d. 1. maj kl. 18.00 i Langebjerg-hallen.

Hold øje med vore hjemmesider (www.oresundhaandbold.dk & www.hukhaandbold.dk) og facebook sider, hvor vi har træningstider klar i løbet af et par uger. Det gælder for alle hold at der selvfølgelig er plads til flere spillere, så hvis du har interesse er du meget velkommen til at skrive til os på jv@icgroup.dk

U14 Piger havde fint besøg

U14 Piger havde fint besøg

Mandagstræningen i Rådhushallen var noget anderleders end normalt. 31 piger var mødt op, spændte og fulde af energi.

Efter ca. en 1 times opvarmning med Life Kinetik træning samt lidt boldøvelser for at komme igang, var dagens højdepunkt da 3 spillere fra København Håndbold kom ind i hallen og var klar til at give pigerne en stor oplevelse.

De 3 spillere var ikke hvem som helst
– Anne Mette Hansen, pt. en af Danmarks bedste landsholdsspillere med 60 landskampe
– Målmand Christina Elm som fik debut på A-landsholdet i oktober 2016
– Maria Lykkegaard, stregspiller og medaljer på både U-17, U-18 og U-20 landsholdet.

Efter en meget kort introduktion var alle igang på halgulvet. Alle målmand blev kørt hårdt igennem af Christina Elm med flere fysiske øvelser. Maria Lykkegaard tog sig kærligt af stregspillerne som fik egen træning i den ene ende af hallen. I den anden ende have Anmme Mette Hansen så resten af spilleren igennem lidt mand-mand træning og efterfølgende spiløvelser.

Det hele blev sluttet af med en masse kontraspil hvor alle 3 København spillere fik sat rigtig højt tempo i de ivrige HUK-Øresund piger.

Det hele blev sluttet godt af med et fællesbilled så også de mange fremmødte forældre kom på halgulvet for at tage billeder til familiealbummet.

Det blev stor oplevelse for os alle og fantastisk at se alle pigerne udstråle en vilje og lyst til at lære og spille håndbold.

Tusind tak til København Håndbold og de 3 dygtige spillere for at tage sig tid til at komme forbi og i den grad være på. Vi ser frem til torsdag at tage til Frederiksberg hallen og støtte København Håndbold i kampen mod Silkeborg Voel, herunder også at være en del af indløbet til kampen.

Godt nytår fra U-14 Piger

Godt nytår fra U-14 Piger

U-14 pigerne er en trup på mere end 30 spillere, som startede denne sæson med at skulle integrere 3 hold, de spillere der rykkede op fra U-12 i såvel HUK som Øresund, samt sidste sæsons 1. års U-14 piger fra HUK-Øresund. Pigerne har hurtigt fundet hinanden, og efter en halv sæson med weekendture og en masse træninger, er der ingen tvivl om vi har en trup af fantastiske piger med en masse talent og ambitioner, og ikke mindst en masse gå-på-mod.
Turneringens første halvdel er slut og det er tid til en lille evaluering. Et af vores vigtigste fokuspunkter har været at bringe noget mere tro, vilje og fight ind i spillet. De sidste kampe for alle vores 3 tilmeldte hold har virkelig vist at vi er godt på vej. Flere og flere succeser er fulgt med fra træning til kamp, og man kan mærke der er mere tro på egne evner.
Alle 3 hold var tilmeldt så de blev maksimalt udfordret ved niveaustævnerne og de rækker de blev tilmeldt. Så alle havde en svær start på sæsonen, men vi kan se vi har flyttet os meget i forhold til de andre hold vi har spillet i mod. Nederlag og svære kampe har styrket os, og sejrene har løftet os.

A-rækken

Kampene i A-rækken var i starten lidt hårde med et par store nederlag, men så kom første sejr. Og ud over en meget svær kamp mod et fysisk hold fra Fredensborg, så har den sidste halvdel vist en stejl opadgående kurve for alle på holdet. Højt humør og stor vilje har kendetegnet pigerne hele vejen, og sejre på 10 og 13 mål i de sidste to kampe, har vist det håndbold vi hele tiden har vidst pigerne indeholder. En rigtig flot 3. plads til pigerne.

2. Division

Et hold i 2. division var ambitiøst, især da det primært bestod af 1. års U-14 piger… men vores tro på pigerne blev gengældt og en flot 3 plads spillet hjem i en meget svær pulje. At pigerne har udviklet sig er tydeligt at se på resultaterne henover efteråret. 5 point i de sidste 5 kampe og især sejren over Team Arresø var vild. Nederlag på 10 og 8 mål i de to holds første møder blev vekslet til en 3-måls sejr i sidste indbyrdes kamp. Pigerne har helt fortjent spillet sig til en plads i 2. division B efter jul.

1. division

Vores 2. års piger har spillet nogle rigtig flotte kampe i 1. division hvor det blev til sejre over alle hold i rækken. Desværre mangler vi den sidste stabilitet så det blev også til nederlag. Men vi har vist potentialet, og ikke mindst kampene med sejre over Helsingør og Herlev/Hjorten var bevis på hvad pigerne formår når de er bedst. Nu venter 10 spændende kampe i 2. division A. Ved julestævnet i Lund var pigerne med i U-15 rækken, og fik bevist at de også fysisk kan være med, og ikke mindst forsvarspillet var af meget høj kvalitet.

Til sidst en stor tak for den store opbakning der har været til holdet, ikke mindst fra vores sponsorer som har været med til vi har 3 nye sæt spilletøj, samt også en træningsdragt, sportstaske og boldtaske til hver spiller. Tak til NORDEN, Safeline, Big Mike Produktion ApS, LiftSecure ApS og Murermester J. Ole Pedersen A/S for den store sponsoropbakning.
Vi ser frem til et spændende 2017 med endnu mere positiv udvikling.

Trænerteamet U-14 Piger
af Mads Dam

Nye dragter til U16 pigerne

Nye dragter til U16 pigerne

U16 pigerne i HUK-Øresund har fået sponsoreret flotte Adidas træningsdragter til alle, også til de udlånte efterskolepiger, der vender tilbage til holdet til sommer.
Hovedsponsoren rederi NORDEN og de to andre medsponsorer revisionsfirmaet Edelbo & Lund Larsen og Gartnerfirmaet Michael P, har gjort det hele muligt. Stor tak til vores sponsorer.
Holdet skal gøre sit yderste for at præsentere jeres firmanavne rundt omkring i hallerne i de kommende sæsoner! Og sikkert også i skolen og i fritiden – det er en super fed dragt de nu har fået leveret fra Humlebæk Sport – samarbejdspartner til Øresund håndbold.
Ser frem til en spændende sæson i 2 DIV A – i flotte dragter.

Tak til alle der har været med til at få dette til at lykkes.

Trænerteamet